Burley Original
Nicotiana tabacum

DKK 22.00DKK 62.00

Cigaret, Pibe og Blandingstobak

Denne Burley tobak får gule, ja nærmest hvidgule og meget store og brede blade når de er klar til høst. Dette er den tobak i vores sortiment der producerer den største mængde tobak pr. plante.

Burley tobak indeholder kun lidt sukker og smagen kan spænder fra medium til kraftig. God at blande med andre tobakker eller bare at ryge rent.

Planten bliver ca. 160-180 cm. høj og bladene midt på planten bliver ca. 30×50 cm.

Frøene er høstet i Danmark og kan uden problemer vokse på vores breddegrad.

Varenummer (SKU): NTBO Kategori:

Beskrivelse

Burley tobak bliver dyrket over det meste af verden, bl.a. i Brasilien, Malawi og Argentina, ja selv i Italien dyrkes der Burley tobak, italienerne står for ca. 5% af verdens samlede produktion.

Burley tobak stammer fra en Mr. Webb der i 1864 boede i Higginsport, Ohio. Han fik sine Burley tobaksfrø fra Bracken County, Kentucky. Han lagde mærke til, at planterne fra disse frø produceret gule ja nærmest hvide blade. I 1866 høstede han 20.000 pund Burley tobak og solgte den i 1867 på St. Louis Fair for $ 58 per hundrede pounds.

Normalt skæres bladene af Burley tobak når bladene skifter fra grøn til hvidgul. Herefter hænges de op et mørkt og ventileret sted i august-oktober, en carport fx er perfekt. Bladene skifter farve fra gul/hvidgul til brun. Burley tobak, der tørre for hurtigt vil bevare nogle af de gule pigmenter, samt kemikalier, som man normalt ikke er interesseret i. Tør derfor så langsomt som muligt.

Burley tobak er næst efter Virginia Tobak, den mest almindelige dyrkede tobakssort i verden.

Såtid: Forspires indendørs i marts-maj. Tobaksfrø skal have lys for at spire og skal derfor kun trykkes let ned i jorden. Spiretid 10-14 dage.
Udplantningstid: Plantes ud i en varm periode i maj.
Høsttidspunkt: Tobaksbladene kan høstes i løbet af august-oktober.
Blomstringstid: August-september.
Hårdførhed: Stor, men tåler ikke frost.
Lysforhold: Sol-halvskygge.
Jordforhold: Trives på de fleste jordtyper, men gerne en varm god næringsrig jord.

Yderligere information

Vægt 0.1 kg
Antal frø

200, 400, 600