I det 14 sider store hæfte der omhandler dyrkning og fremstilling af tobak og som følger med i startspakken, kan du meget detaljeret læse om de tre vigtigste trin i tobaksfremstilling: høst, tørring og fermentering. Derudover er der i hæftet mange andre afsnit der fortæller om kunsten at dyrke og fremstille tobak. Der er fx eksempler på sovsning af tobakken hvor der indgår lakrids, honning og rørsukker, og der bliver også kort beskrevet problemet med tobakssygen. Ud over disse afsnit er der mange andre spændende.

Her er de forskellige afsnit du kan finde i hæftet.

  • De 2 arter
  • Såning af tobaksfrø
  • Udplantning af planterne
  • Jorden
  • Gødskning af planterne
  • Aftopning og frøavl
  • Høst af tobaksbladene
  • Tørring af tobaksbladene
  • Fermentering og lagring
  • Skæring af tobakken
  • Udvanding af tobakken
  • Sovsning af tobakken
  • Opskrifter
  • Blanding af tobak
  • Cigarrulning
  • Skadedyr og sygdomme
  • Grøn tobakssyge (GTS)
  • Udbytte

Hæftet er blevet til af egne erfaringer indenfor tobaksdyrkning, fra artikler og litteratur inden for området, der er hentet information fra internettet og sidst, men ikke mindst, medtaget oplysninger fra nulevende tobaksdyrkere, med mange års erfaring – tak til dem.